I denne uge havde jeg en vidunderlig kaffedialog med to garvede konsulenter, og der gik ikke længe, før vi ramte direkte ned i et velkendt fænomen: Strategier, der aldrig bliver til noget. Strategier, som findes i flotte præsentationer, men ikke i den virkelighed, medarbejderne står i hver eneste dag.
Vi endte med at kalde det manglende ”dagligdagsgørelse” af strategien.
Det lyder lavpraktisk. Det lyder usexet. Men det er faktisk også pointen. En strategi, der ikke kan mærkes i hverdagen, er ikke en strategi. Det er pynt. Noget man tager frem til bestyrelsesmøder og festlige lejligheder, men ikke noget, der flytter adfærd mandag morgen.
Fra flotte formål til faktisk mening
Et af de eksempler jeg husker tydeligste fra min egen praksis og som ligger langt nok tilbage til at jeg kan dele den, er fra min tid som transformationsrådgiver hos BRFkredit i starten af 10’erne. Det var før fusionen med Jyske Bank.
BRFkredits formål var:
“At tilbyde boligejere fleksible og konkurrencedygtige realkreditlån til finansiering af ejendomme.”
Fint nok. Og måske heller ikke særligt sexet. Men hvad betød det for den enkelte medarbejder?
Jeg arbejdede bl.a. med Fonds IT-teamet, der var blandt de første til at eksperimentere med agile arbejdsformer. I en workshop bad jeg dem sætte ord på deres eget formål. De kæmpede virkelig med det. For hvad har man i praksis med “fleksible realkreditlån” at gøre, når man sidder og nørkler med udvikling af kompleks IT-systemer?
Det var lige indtil én udvikler, lidt tøvende, sagde:
“Vi sikrer effektiv funding.”
Han fik lidt sjove blikke, men efter at have talt om det og tygget lidt på det, opstod der noget magisk.
Pludselig blev deres arbejde koblet direkte til BRFkredits eksistensberettigelse. Uden deres systemer: ingen obligationsudstedelse. Uden obligationsudstedelse: ingen lån. Uden lån: ingen fleksible og konkurrencedygtige finansiering.
Den forbindelse løftede teamet. De kunne se deres betydning og bidrag til organisationens formål. De kunne mærke deres rolle. De blev stolte. De var vigtige, men de havde manglet et sprog for det.
Den kobling og den efterfølgende konkretisering af hvad det betyder i det daglige arbejde, det er dagligdagsgørelse af strategien i sin reneste form.
Flotte ord skaber ikke forandring
Alt for mange strategier lever kun i toppen af organisationen. På slides. I kick-offs. I videoer med pompøs underlægningsmusik. Men de bliver ikke oversat til medarbejdernes virkelighed.
Dagligdagsgørelse handler om at gøre strategien nærværende og brugbar:
- At skabe en forbindelse mellem det strategiske og det konkrete
- At invitere teams ind i meningsfulde samtaler
- At gøre strategien til noget, vi handler på
Det kræver, at man tør udforsker spørgsmålet: “Hvordan ser strategien ud i dagligdagen?”
Det spørgsmål bliver desværre ofte slået hen. Nogle gange føler man faktisk, at man forstyrrer den gode stemning, når man stiller spørgsmålet. “Nu havde vi det lige så hyggeligt…”
Men hvis vi ikke kan svare på det spørgsmål, har vi ikke en strategi. Så har vi en intention. Og organisationer løftes ikke af intentioner. De løftes af hverdagsnære strategiske samtaler, der skaber rammerne og retningen for arbejdet.
Det, vi mangler, er ikke flere strategier. Det, vi mangler, er flere strategiske hverdagssamtaler.
Vi skal turde spørge: Hvordan mærkes strategien i det, du gør? Ikke som en kontroløvelse. Men som en invitation til at skabe mening. Vi skal tage os tid til at holde den dialog åben og interessere os for den lokale oversættelse, der gør strategien meningsfuld.
Prøv næste gang nogen siger “Vi har lige fået en ny strategi”, at stille spørgsmålet:
”Hvordan ser strategien ud for dig på en regnfuld onsdag med 15 minutters frokostpause klemt mellem væg-til-væg-møder?”
Det er dér, strategien viser sit værd.
Det største uforløste potentiale?
Hvad oplever du? Har vi ret i, at dagligdagsgørelse af strategien er det største uforløste potentiale i mange moderne organisationer? Det var vi i hvert fald meget tæt på at konkludere efter et par inspirerende timer over et par gode kopper kaffe.
Tak for snakken Martin og Kasper!
Til trods for at billede kan forekomme realistisk, så er det lavet med AI.
