Da jeg startede podcasten, Ledelse i Bevægelse, var jeg oprigtigt overbevist om, at jeg kunne klare det meste selv. Jeg havde udstyret, jeg havde lysten, og jeg havde en idé om, hvordan en god podcast skulle lyde. Alligevel rakte jeg ud til et par professionelle podcastproducenter, blandt andre Jakob fra Ugli Fruit Productions, for at høre, om de kunne hjælpe med selve produktionen.
Det, jeg ikke havde forudset, var hvor grundigt og professionelt Jakob greb opgaven an. Han stillede de spørgsmål, jeg ikke selv havde formuleret: Hvad vil du egentlig med podcasten? Hvem laver du den til? Hvem laver du den ikke til? Og hvad skal lytterne sidde tilbage med? Osv.
Det førte til, at vi lavede en slags “kontrakt” med lytterne. Ikke et dokument der er offentligt, men et arbejdspapir vi jævnligt vender tilbage til. Et løfte om retning, genkendelighed og kvalitet, der fungerer som et anker for hele podcasten.
Den næste store læring kom allerede med debutepisoden med Henrik Elsig Andersen. Jeg kan tydeligt huske, hvor nervøs jeg var, selvom jeg var godt forberedt. Jeg havde læst Henriks bog og sat mig ind i hans baggrund. Jeg havde også meldt mig til at løbe med på et par etaper, når Henrik senere på sommeren skulle løbe Danmark rundt.
Efter optagelsen var jeg lettet og ret sikker på, at episoden sad lige i skabet. Jeg ringede derfor i min eufori lidt kækt til Jakob og sagde, at han nærmest bare skulle sætte en jingle på.
Da jeg senere, på en løbetur selvfølgelig, hørte den færdige version af episoden, stod det hurtigt klart, at Jacob havde vurderet det hele anderledes end mig. Han havde klippet flere steder, flyttet rundt og strammet op. Min første reaktion var irritation. Hvad bildte han sig ind? Men efter at have lyttet episoden færdig og fået pulsen lidt ned igen, kunne jeg godt høre, at Jakob havde gjorde episoden væsentlig skarpere, uden at ændre budskabet.
Hjemme fra løbeturen, ringede jeg til Jakob og fortalte helt ærligt om min første reaktion. Jeg sagde også, at han fra nu af havde frie hænder til at redigere. Jeg måtte erkende, at jeg simpelthen er for tæt på samtalerne til at kunne vurdere dem objektivt, og derfor havde brug for hans blik udefra. Det var et vigtigt øjeblik i vores samarbejde.
Siden har Jakob flere gange klippet mine “darlings” ud af episoder. Et eksempel jeg husker tydeligt, var episoden med Anders René Andersen, hvor vi talte om Tour de France, Jonas Vingegaard og cykelholdets betydning for Visma-koncernen. Vi nørdede igennem, og jeg var vild med det. Men nogle af de mest nørdede passager røg i klipningen. Da jeg spurgte hvorfor, sagde Jacob ærligt, at han havde fået cykelnørderi nok, og at lytterne sandsynligvis ville have det på samme måde. Endnu en beslutning jeg aldrig selv ville have truffet, fordi jeg var for investeret i samtalen.
Over tid er Jacob blevet en “trusted advisor”. Vores samarbejde er blevet slebet til, men vi holder stadig en professionel distance, og for mig er det netop denne kombination, der gør samarbejdet så værdifuld. Det er en balance mellem nærhed og objektivitet, som minder meget om det, jeg selv forsøger at ramme, når jeg arbejder med ledere og teams.
Det er også en sindssygt svær balance at ramme. Man skal være tæt nok på til at forstå kundens særlige kontekst, strategi, markedsvilkår, kultur og historik, men samtidig holde nok afstand til at kunne se tingene klart. Når balancen er rigtig, skaber den langt større værdi end de to yderpunkter, hvor man enten bliver sovset ind i butikken eller kun kan bidrage med teoretiske pointer, der ikke rammer virkeligheden.
Jeg plejer med et glimt i øjet at sige til mine kunder, at de bare skal invitere mig med til julefrokosten, hvis de vil af med mig. Ikke fordi jeg ikke bryder mig om julefrokoster, men fordi det er et billede på, at når man kommer for tæt på, mister man den objektivitet, der gør min form for rådgivning værdifuld.
Det handler i virkeligheden ikke om, hvor meget man kan selv. Det handler om, hvor meget bedre det bliver, når man arbejder sammen med nogen, der kan noget andet og ikke mindst ser noget andet.
Derfor kommer Jakob heller ikke med til min julefrokost, men jeg er taknemlig for at Jakob har lyst til at fortsætte som min redaktør og kritiske sparringspartner i sæson 4, som udkommer til foråret.
Og overvejer du at starte en podcast og har brug for en dygtig og ærlig sparringspartner, kan jeg kun give Jakob mine varmeste anbefalinger. Du finder Jakob her: https://uglifruitproductions.dk/
Og de omtalte episoder her:
