I forbindelse med mit MBA-studie har jeg fået adgang til et omfattende digitalt bibliotek – yeah!
En hurtig søgning på Agile Leadership giver hele 3.064 resultater og selvom jeg ikke har været dem alle igennem, er der særligt ét studie, der har fanget min interesse:
“The Effectiveness of Agile Leadership in Practice: A Comprehensive Meta-Analysis of Empirical Studies on Organizational Outcomes” (2024).
Executive summary
Studiet samler data fra 24 empiriske undersøgelser med over 21.000 respondenter og konkluderer, at Agile Leadership generelt har en moderat positiv effekt på organisatoriske resultater. Især områder som tillid, effektivitet, innovation og performance viser stærke sammenhænge.
Men billedet er ikke entydigt. Effekten varierer meget afhængig af kontekst, og der er begrænset viden om de hårde bundlinje- og kundeparametre. Med andre ord: Agile Leadership virker ikke som en mirakelkur, men det kan skabe markant værdi under de rette betingelser.
Det rejser spørgsmålet: Når nogen hævder, at “Agile er dødt”, er det så Agile, der fejler, eller måden vi anvender det på?
Baggrund og metode
Forskerne bag studiet startede med en bibliometrisk analyse af 74 artikler publiceret mellem 2004 og 2023. Derefter udvalgte de 24 empiriske studier, der havde kvantitative data, til en egentlig meta-analyse. I alt bygger resultaterne på 21.353 respondenter.
De udtrak standardiserede regressions- og korrelationskoefficienter for at måle sammenhængen mellem Agile Leadership og en række organisatoriske outcomes.
Hovedresultater
- Samlet moderat positiv effekt: gennemsnitlig effektstørrelse ca. 0,49 (på en skal fra 0 til 1).
- Stærke sammenhænge med:
- Interpersonel tillid (0,93)
- Organisatorisk performance (0,90)
- Organisatorisk effektivitet (0,89)
- Innovation management (0,81)
- Positive effekter på retfærdighed, tillid og ledelsespraksis.
- Svage eller ikke-signifikante effekter på jobtilfredshed, medarbejderstemme og professionel udvikling.
- Manglende forskning på finansielle og kundeorienterede resultater.
Kritiske perspektiver
Selvom resultaterne er lovende, er der flere forbehold:
- Høj variation: Nogle studier viser stor positiv effekt, andre en meget lille eller måske slet ingen, hvilket betyder, at effekterne varierer markant alt efter kontekst.
- Uklare definitioner: “Agile Leadership” måles forskelligt fra studie til studie.
- Selvrapportering: Mange data er surveys med egenvurdering, hvilket giver risiko for bias.
- Manglende “hårde” metrics: De udvalgte studier belyser ikke hvordan Agile Leadership påvirker bundlinje og kunder.
Refleksioner og afslutning
Meta-analysen viser tydeligt, at Agile Leadership kan være værdifuldt, men effekten er ikke universel. Agile er ikke en mirakelkur, der automatisk skaber bedre resultater, men et mindset og en ledelsesfilosofi, der virker, når den fortolkes og praktiseres i den rette kontekst.
Tre pointer står for mig som særligt vigtige:
- Agile Leadership er et mindset og filosofi – ikke som en færdig metodepakke.
- Effekten afhænger af kontekst – kultur, struktur, modenhed og strategi spiller en afgørende rolle.
- Diskussionen har brug for nuancer – Agile er hverken dødt eller svaret på alt.
Så når nogen hævder, at “Agile er dødt”, ser jeg det som en reaktion på misforstået implementeringer snarere end et bevis på, at Agile Leadership ikke virker.
Og netop her kommer vores nye Ledelse 5.0 kursus ind i billedet. For os er Agile hverken en schweizerkniv, der kan bruges til alt, eller en one-size-fits-all metode. Det er en filosofi, som ledere kan (og skal) fortolke forskelligt i forskellige kontekster.
Find mere information om kurset her: https://ledelse50.dk
Billedet er AI-genereret (heldigvis).


