Velkommen til 21Leadership Mit navn er Martin Ellemann Olesen 
og jeg er stifter af 21Leadership.

Vi hjælper ledere med at skabe organisationer, hvor mennesker trives, forretningen blomstrer og hvor vi med ro i maven ville ønske, at vores egne børn en dag kom til at arbejde.

Efter mere end 10 års hands-on erfaring som leder i blandt andet TDC og Maersk stiftede jeg i 2012 21Leadership for at hjælpe flere ledere med at omsætte Agile og Teal principper til konkret adfærd og effektiv ledelse. Min tilgang bygger på mere end 20 års erfaring med moderne arbejdsformer, organisationsdesign og ledelsesudvikling.

Jeg har en bachelor i datalogi og en Master i Management Development (MMD), og er trænet og certificeret i brugen af en række ledelses- og kulturværktøjer, herunder assessments, der hjælper organisationer med at forstå og udvikle deres ledelsespraksis og kultur.

Min rejse begyndte i telesektoren, hvor jeg i slut-90’erne, som en af de første i Danmark, var med til at indføre Agile hos TDC. Det satte kursen for min karriere – og for min tro på, at vi må gentænke ledelse og organisering, hvis vi vil lykkes i en kompleks verden.

Som Professional Scrum Trainer hos Scrum.org har jeg undervist og coachet mere end 250 ledere i agil ledelse – og jeg ved, hvor svært det er at lede i en virkelighed præget af kompleksitet og konstante forandringer. Jeg tror ikke på one-size-fits-all, men på løsninger, der passer til jeres virkelighed, jeres formål og jeres kultur.

Tidligere har jeg været medstifter af Ugilic og Good Morning April og har stået midt i transformationer mange gange. Jeg arbejder ikke med “korrekt” agil implementering, men med skræddersyede løsninger, stærke relationer og målbare resultater.

Jeg er også vært på podcasten Ledelse i bevægelse, hvor jeg i samtaler med ledere undersøger, hvordan karriere, personlig udvikling og aktiv livsstil kan gå op i en højere enhed. Find den på ledelseibevaegelse.dk.

Uden for arbejdet henter jeg energi i naturen og på lange løbeture. Jeg har gennemført adskillige maratons og ultraløb – og bruger de samme principper i mit arbejde: udholdenhed, refleksion og fælles fremdrift.

Uanset om I står foran en større transformation eller bare ønsker at styrke jeres ledelse og samarbejde, tager jeg gerne en uforpligtende snak om, hvor I er og hvad der skal til for at komme videre.

Jeg glæder mig til at høre fra jer.
– Martin

Min tilgang

Vision uden handling er blot en drøm. At indføre nye måder at arbejde på er komplekst og kræver både mod, tålmodighed og en eksperimenterende tilgang. Derfor arbejder jeg tæt sammen med ledere og teams for løbende at teste, lære og justere, så vi sammen finder den vej, der virker i jeres virkelighed.

Jeg tror ikke på standardløsninger. Det lykkes sjældent at kopiere andres tilgang én-til-én – og derfor starter jeg altid med at forstå jeres kontekst, kultur og ambitioner, så vi kan skræddersy en tilgang, der skaber reel værdi.

Konkret hjælper jeg organisationer med at skabe bedre ledelse og stærkere teams gennem:

Udvikling af moderne ledelseskompetencer på alle niveauer
Design af teambaserede organisationer med fokus på kundeværdi
Støtte til ledelsen i at skabe rammer for autonomi og ansvar
Facilitering af workshops og træning i moderne ledelse og arbejdsformer
Løbende studie af trends og tendenser inden for ledelse og organisering
Formidling af erfaringer via oplæg, undervisning og skriftlige indsigter

Min karriere i korte træk

Her er nogle nedslagspunkter fra min rejse som leder, rådgiver og iværksætter – fra de første Agile eksperimenter i slut-90’erne til i dag, hvor jeg hjælper ledere og organisationer med at navigere i kompleksitet og skabe værdi med mening.

2024

Podcastvært

Vært på podcasten Ledelse i Bevægelse, hvor jeg taler med topledere om hvordan de harmonerer en krævende karriere med personlig udvikling og en aktiv livsstil. 
Se mere på: ledelseibevaegelse.dk 

Ledelsesrådgiver

Rådgivning og coaching af ledere hos bl.a. Digitaliseringsstyrelsen, Københavns Kommune, IDA og e-nettet. 

2019

Professional Scrum Trainer

Har siden 2019 undervist og certificeret mere end 250 ledere i Professional Agile Leadership.

2018

Master of Management Development (MMD)

Uddannet Master i ledelsesudvikling hos CBS med speciale i "Hvordan kan introduktionen af Agile skabe nye effekter gennem ledere, medarbejdere og konsulenter?"

Ledelsesrådgiver

Ledende rådgiver på flere agile transformationer, herunder hos BRFkredit, Alka Forsikring, e-nettet, LB Forsikring, VP Securities (Euronext) og IDA.

2014

Leder og medstifter af Ugilic

På 7 år byggede vi en konsulentforretning med 15 konsulenter og en samlet omsætning på +200 mio. i perioden.

2012

Agile Transformation Coach, Bluegarden (Visma)

Første rolle som ekstern rådgiver på en agil transformation. Arbejde tæt sammen med ledelsen om at lave en turn-around på under 12 månder. Agile Ways of Working var et væsentligt element i strategien.

2011

Senior Manager, ProActive

En del af topledelsen med ansvaret for ProActives leveranceorganisation på ca. 80 konsulenter.

1990

Head of Project Management, ProActive

Ansvarlig for 12 projektledere og for udvikling af ProActives Agile ways of working.

2001

Program Manager, TDC

Første lederjob med ansvaret for 2 agile teams.

1997

Først job som software udvikler, ModaCAD

Udvikling af løsninger til  produktionsplanlægning i tøjindustrien.

Klar til en uforpligtende snak?

Udfyld formularen og lad os tage en uforpligtende snak om, hvor I er i dag – og hvad der skal til for at komme videre. 

Vi stiller spørgsmål, lytter nysgerrigt og deler gerne vores erfaringer over en kop kaffe.

I er også meget velkomne til at give os et kald på (+45) 31 32 40 22 eller booke et kort videomøde.