Set over de sidste 100 år har udvikling inden for ledelse fulgt et tydeligt mønster. Et pendul, der svinger frem og tilbage i forsøget på at få bevidsthed og kompleksitet til at passe sammen. Nye ledelsesbevægelser opstår, når den måde, vi forstår ledelse og verden på, ikke længere kan rumme den virkelighed, vi står i.

I denne uge havde jeg en vidunderlig kaffedialog med to garvede konsulenter, og der gik ikke længe, før vi ramte direkte ned i et velkendt fænomen: Strategier, der aldrig bliver til noget. Strategier, som findes i flotte præsentationer, men ikke i den virkelighed, medarbejderne står i hver eneste dag. Vi endte med at kalde det

Da jeg startede podcasten, Ledelse i Bevægelse, var jeg oprigtigt overbevist om, at jeg kunne klare det meste selv. Jeg havde udstyret, jeg havde lysten, og jeg havde en idé om, hvordan en god podcast skulle lyde. Alligevel rakte jeg ud til et par professionelle podcastproducenter, blandt andre Jakob fra Ugli Fruit Productions, for at

Når udviklingen altid taber til driften De fleste ledelsesteams vil gerne arbejde strategisk. De vil gerne udvikle deres afdeling, kultur og samarbejde. Men det, der sker i praksis, er næsten altid det samme: Man mødes, et par akutte personalesager fylder, en deadline er presser, et projekt kræver allokering af ressourcer… og pludselig er tiden gået.

Når den agile verden møder den klassiske projektlogik, opstår der som regel friktion. Ikke fordi nogen gør noget forkert, men fordi de to verdener bygger på vidt forskellige måder at tænke på. I den klassiske verden handler ledelse om plan, styring og forudsigelighed. Fremdrift måles i tid, pris og scope, og succes handler i høj

I forbindelse med mit MBA-studie har jeg fået adgang til et omfattende digitalt bibliotek – yeah! En hurtig søgning på Agile Leadership giver hele 3.064 resultater og selvom jeg ikke har været dem alle igennem, er der særligt ét studie, der har fanget min interesse: “The Effectiveness of Agile Leadership in Practice: A Comprehensive Meta-Analysis